Tilbage til seneste nyt

Forskningsdonation

MSA foreningen har doneret 200.000 kr til forskning

MSA foreningen har doneret 200.000 kr. til forskningsprojekt som foregår på Bispebjerg Hospital, laboratoriet for stereologi. Forskningen skal undersøge hvorfor MSA sygdommen opstår ved at undersøge graden af betændelsestilstand i hjernen og energiomsætning i hjernens celler. Pengene er givet som del af et 3 årig PhD forløb. Vi glæder os til at se resultaterne.

 

Susana Aznar Kleijn, laboratoriet for stereologi, Bispebjerg Hospital forklarer: 

Hjerner som er ramt af MSA har syge versioner af α-syn protein.  Forskning har rejst mistanke om at disse proteiner spreder sig fra hjernecelle til hjernecelle, men dette kan ikke alene forklare hvorfor sygdommen opstår. Dette projekt undersøger om to bestemte faktorer, man har observeret hos MSA-patienter, kan spille en rolle i denne spredning: 1) en kraftig betændelsestilstand i hjernen (neuroinflammation) og 2) en defekt energiomsætning i bestemte områder af hjernens celler. Til dette arbejde er der behov for en bedre dyremodel for sygdommen MSA og derfor vil dette forskningsprojekt arbejde med en optimering af vores nuværende dyremodel for MSA. Vi vil bruge vores nye dyremodel til at undersøge sammenhængen mellem inflammation, energiomsætning og α-syn-ophobning. Med dette projekt er det vores formål at bidrage til forståelsen af mekanismerne bag spredningen af α-syn i MSA. Denne viden kan forhåbentlig afdække nye strategier for udvikling sygdomsmodificerende behandling.