Print siden

Socialrådgiveren skriver

Her har vi samlet mange af de praktiske spørgsmål, der ofte stilles til os i MSA- foreningen, og som har interesse og betydning for mange MSA-patienter og deres pårørende, når de skal tilrettelægge dagligdagen. Vores bestyrelsesmedlem, socialrådgiver Johnna Jørgensen har sammen med sin kollega socialrådgiver Birgit Elkan gennemarbejdet mange af spørgsmålene og har her skrevet en lang række svar, som vi håber og tror, kan hjælpe og støtte MSA-patienter. Og som formentlig også i mange tilfælde kan være en hjælp, når samarbejdet med kommunen lægges til rette.

Muligheder for at få invalidebil?

Min hustru har MSA og er ikke i stand til at blive transporteret i vores personbil, da hun skal medbringe mange hjælpemidler, bl.a. kørestol og rollator. Vi har et stort kørselsbehov til besøg hos familie og venner, samt til og fra vores sommerhus.
Har vi mulighed for støtte til en invalidebil?
Hvilke krav stilles og hvad skal vi selv betale?

Svar

Krav til at få bevilget en invalidebil er, at der skal dels være en varig nedsat fysisk funktionsevne og dels et dagligt kørselsbehov, som ikke mere hensigtsmæssigt kan løses ved andre kørselsordninger, f.eks. Movia flextrafik eller hvad det hedder, hvor du bor.
Hvis det ikke er ansøgeren, der selv skal køre bilen, er kravet, at chaufføren kan være til fuld rådighed til at opfylde ansøgerens transportbehov.
Der ydes hjælp til billigst egnede bil, dog maksimalt (2010-priser) 160.000 i rentefrit lån. Af dette vil egenandelen minimum være halvdelen og skal tilbagebetales over højst 6 år – der kan blive tale om højere egenandel, hvis der er høje indtægter. Handicapbetingede særlige indretninger af bilen bliver ydet som et tilskud.
Dertil kommer, at der bevilges fritagelse for grønne afgifter.

Hjælp til merudgifter?

Min ægtefælles sygdom har medført mange udgifter, bl.a. til ekstra vask, højere rumtemperatur, stort elforbrug til kørestole, luftfyldt madras, ekstra rengøring pga snavs fra kørestol, mange hjælpere. Vi skal også købe hjælp til mange praktiske opgaver i huset, som min mand selv kunne udføre? Er der mulighed for at få økonomisk hjælp, så vi kan blive boende?

Svar

Hvis din ægtefælle ikke er folkepensionist, er der mulighed for at søge en bevilling til nødvendige merudgifter ved daglig livsførelse. Betingelsen er i øvrigt, at din ægtefælle har fået tilkendt en førtidspension efter 1.1.2003. Hvis førtidspensionen er tilkendt før denne dato, kan du kun søge om hjælp til udgifterne som personligt tillæg i pensionsafdelingen i din kommune.

Der er dog en undtagelse: Selvom din ægtefælle har fået tilkendt førtidspension før 1.1.2003 kan man stadig være berettiget til dækning af nødvendige merudgifter, hvis der er bevilget en hjælpeordning (BPA).

Under alle omstændigheder forudsætter det, at der er tale om en varig nedsat funktionsevne, som har indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der er sat ind med ikke-ubetydelige hjælpeforanstaltninger. Det betyder, at kommunen skal vurdere, hvor meget hjælp i dagligdagen, der er behov for, således at de vurderer, at din ægtefælle er omfattet af den personkreds, der kan få nødvendige merudgifter. Hvis kommunen vurderer, at din ægtefælle er omfattet af personkredsen, vil de derefter vurdere de sandsynliggjorte merudgifter, som minimum skal beløbe sig til kr. 6.000 pr. år. Hvis dette er tilfældet, vil der blive ydet standardbeløbet med kr. 18.000 pr. år, som en skattefri ydelse, svarende til kr. 1500 pr. måned. Udgifterne kan godt beregnes til at være højere end kr. 1500 pr. måned, hvorefter det udbetalte beløb reguleres i trin til højere ydelse.

 

Hjælp til boligændringer?

Hjemmehjælperne klager over for lidt plads på vores badeværelse, når de skal hjælpe min mand med bad osv. De vil kontakte kommunens ergoterapeuter for at få badeværelset ændret. Skal vi selv betale dette, når det er dem, der kræver det? Hvilke regler er der for dette?

Svar

Som udgangspunkt er der ikke nogen egenbetaling for at få foretaget nødvendige boligændringer. Hvis boligændringerne betyder, at ejendommen stiger i værdi, kan kommune tinglyse et pantebrev dækkende den værdiforøgelse, som boligændringerne har medført.

Hjælp til kørestol?

Jeg har en kørestol, som jeg ikke selv kan køre, og min hustru kan ikke magte at skubbe den? Det vil være en stor hjælp med en elektrisk kørestol. Hvem bestemmer, om det kan lade sig gøre?

Svar

Det vil bero på en konkret vurdering fra en af kommunens ergoterapeuter, hvor der i vurderingen indgår dit behov for selvstændigt at kunne omkring. Udgangspunktet vil altid være, at du skal være så selvhjulpen i hverdagen, som overhovedet muligt.

Hjælp til en anden bolig?

Min lejlighed ligger på 2. sal, og jeg kan ikke længere klare trapperne, da jeg har MSA. Det er en meget stor og dejlig lejlighed. Kommunen vil flytte mig til en 2 værelses handicaplejlighed, men der kan jeg slet ikke have mine ting, og der vil ikke være plads til at mine børn, der bor langt væk, kan overnatte. Hvilke muligheder har jeg?

Svar

Desværre har du ikke andre muligheder end selv at finde en bolig, der vil være egnet for dig, både nu og i fremtiden. Kommunen kan desværre ikke tage de hensyn til din boligs størrelse og muligheder for, at du kan have dine møbler. Den skal kun vurdere, om boligen er egnet i forhold til din nedsatte funktionsevne.

Hjælp til medicin og kostprodukter?

Jeg har meget store udgifter til medicin og kostprodukter, da jeg har svært ved at spise almindelig mad. Men vi har jo en almindelig husholdning, og jeg nyder også at spise lidt almindelig mad. Hvilke tilskud kan jeg få?

Svar

Du har mulighed for at søge om nødvendige merudgifter ved daglig livsførelse. Hvis du er førtidspensionist er betingelsen dog, at du har fået førtidspensionen tilkendt efter 1.1.2003. Ellers kan du kun få nødvendige merudgifter, hvis du har fået bevilget en hjælpeordning (BPA efter Servicelovens § 96), eller hvis du er i arbejde og tidligere har fået tilkendt invaliditetsydelse (IY). Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1.1.2003 skal du søge om dækning af udgifterne som personligt tillæg i din pensionsafdeling i din kommune.

Hvis du opfylder disse grundbetingelser for at få nødvendige merudgifter, skal du først sikre dig, at din medicin er tilskudsberettiget. Hvis den ikke er det, skal du tale med din læge om, at han søger at få enkelttilskud til den. Hvis dine medicinudgifter til tilskudsberettiget medicin overstiger kr. 16.131 (før almindelige offentlige tilskud i 2010 priser), vil din læge kunne søge en kronikerbevilling til dig, således at der lægges loft over din egenbetaling, som derved ikke bliver højere end kr. 3.490 (2010-priser).

Herefter vil kommunen vurdere, om der er tale om en varig nedsat funktionsevne, som har indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der er sat ind med ikke-ubetydelige hjælpeforanstaltninger.

Det betyder, at kommunen skal vurdere, hvor meget hjælp du har behov for i dagligdagen for kunne træffe beslutning om, at du er omfattet af den personkreds, der kan få nødvendige merudgifter. Hvis kommunen vurderer, at du er omfattet af personkredsen, vil de derefter vurdere de sandsynliggjorte merudgifter, som minimum skal beløbe sig til kr. 6.000 pr. år. Hvis dette er tilfældet, vil der blive ydet standardbeløbet med kr. 18.000 pr. år, som en skattefri ydelse svarende til kr. 1500 pr. måned. Udgifterne kan godt beregnes til at være højere, hvorefter det udbetalte beløb reguleres i trin til højere ydelse.

Hjælp til hvilestol med motorfunktion?

Jeg har stort behov for at få hjælp til at komme op af en stol. Jeg har læst at man kan få stole, der har en motor, så man både kan læne ryggen tilbage og få en skammel frem, samt blive løftet op, når man skal gå ved hjælp af rollator. Kan man få en sådan stol stillet til rådighed fra sin kommune, for den koster jo mange penge.

Svar

Du skal henvende dig i kommune og søge om en hvilestol som hjælpemiddel. Der skal ske en konkret vurdering fra en ergoterapeut, og hvis denne skønner, at en sådan stol vil være en væsentlig lettelse i dagligdagen, kan du få den bevilget. Du skal dog regne med, at den bevilges som et forbrugsgode, hvilket betyder, at du selv skal betale halvdelen af prisen for en standardstol. Til gengæld vil stolen blive din og ikke et udlån. Kun i meget sjældne tilfælde vil en hvilestol blive bevilget som udlån.

Udgiftsdækning til rejseledsager?

Jeg har altid rejst meget og vil gerne fortsat rejse. Det kan desværre kun lade sig gøre, såfremt jeg har en hjælper med. Men det er jo dobbelt pris for rejsen, og der er jo også lønnen til hjælperen.

Er der muligheder for hjælp?

Svar

Du har mulighed for at søge om at få bevilget en hjælpeordning. Der skal ske en konkret vurdering af dit behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse. Det forudsætter, at du har en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne og et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Hvis du bevilges en sådan ordning, skal du selv være arbejdsleder og kunne forestå den daglige arbejdstilrettelæggelse af hjælpen, men arbejdsgiverdelen (lønudbetaling, feriepenge, ATP m.v.) kan du overlade til et firma.

Du vil ved en sådan ordning få et kontant månedligt løntilskud til hjælpernes løn. Du skal ikke regne med at få betalt hjælpernes udgift til selve rejsen, men du har ret til at bevare ordningen ved kortvarige ophold i udlandet. Dog kan du søge om dækning af hjælpernes rejseudgift i ganske særlige tilfælde. Det vil imidlertid altid komme an på en konkret vurdering.

Der findes ordninger, hvor en personkreds i samarbejde med et rejsebureau arrangerer handicaprejser og skaffer kompetente frivillige hjælpere til at assistere handicappede på deres rejser. Bl.a. Jyttes Handyrejser i Odense. www.jytteshandyrejs.dk Jyttes slogan er: Din alder og dit handicap er ingen hindring.

Hjælp ved ophold i anden kommune end hjemkommunen

Kan jeg ved besøg hos familie få hjælp fra den kommune, min familie bor i. Jeg skal have hjælp til toiletbesøg, til at komme op om morgenen og i seng om aftenen. Jeg skal også helst vendes om natten.

Svar

Du skal henvende dig til din hjemmeplejevisitator, som vil hjælpe dig med at få hjælp i den anden kommune, hvorfra du godt kan få hjælp til personlig pleje, både ved korte ophold og evt. ophold i sommerhus.

 

Hjælpemidler og hospitalsseng i sommerhuskommune?

Jeg sover i en hospitalsseng hjemme, men i mit sommerhus har jeg en almindelig seng, som ikke dur til mit handicap. Er der en løsning, så jeg fortsat kan komme i sommerhuset?

Svar

Du skal henvende dig til din bopælskommune og søge om en plejeseng til sommerhuset. Der er en principafgørelse fra Ankestyrelsen (R-6-02) der fastslår, at opholdskommunen skal bevilge en sådan ved et permanent behov for en plejeseng. Dette gælder også øvrige hjælpemidler.

Hjælp ved talevanskeligheder?

Min familie og mine venner har svært ved at forstå, hvad jeg siger, da jeg har MSA og har fået problemer med min stemme. Jeg ved der findes nogle hjælpemidler, men hvordan får jeg denne hjælp?

Svar

Du skal henvende dig til din kommunes hjælpemiddelafdeling, hvor en ergoterapeut ved et hjemmebesøg kan vurdere, hvad du har brug for af hjælpemidler til at kompensere dig for de funktioner, der er blevet ringere eller måske helt mistet. Du har helt ret i, at der findes hjælperedskaber, bl.a. stemmeforstærkere og en slags skrivemaskine (Lightwriter), der oversætter det skrevne til en digitalt talt stemme. Der findes også specielle computerprogrammer.

Hjælpemidler til anvendelse af computere?

Jeg har stor glæde af min computer, men det bliver vanskeligere og vanskeligere at bruge den, da jeg har svært ved at ramme tasterne. Jeg rammer ofte de forkerte. Det tager mig derfor meget lang tid at få skrevet noget. Findes der nogle handicapcomputere?

Svar

Du skal henvende dig til din kommunes hjælpemiddelafdeling, hvor en ergoterapeut kan vurdere, hvad du har brug for. Der findes f.eks. et ’låg’ til dit tastatur, som har store huller, som vil hjælpe dig til nemmere at kunne ramme tastaturet. Men der findes ikke egentlige handicapcomputere, men en del software som udstyr til almindelige computere, som måske vil kunne afhjælpe din nedsatte funktionsevne.

Hvordan får man handicapskilt?

Kan I fortælle hvordan man får et handicapskilt?

Svar

Det gør du via De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) hjemmeside, som hedder www.handicap.dk. Her går du ind under Brugerservice (i kolonnen til venstre) og dernæst Parkeringskort.

Kortet er dit personlige (med pasfoto), og du kan således tage det med, hvis du kører i en anden bil.

Man betaler omkring kr. 400 som en engangsudgift for kortet, der gælder i en årrække.

Til gengæld må man parkere på handicappladserne, ligesom det er gratis at parkere udenfor disse.

Et handicapkort giver også adgang til en handicapbrobizz, hvor der er en væsentlig rabat ved passage af Storebæltsbroen.

Fysioterapi i hjemmet?

Min læge siger, at jeg skal holde mig mest mulig i gang ved at træne. Det er meget besværligt for mig at komme af sted. Kan man få en fysioterapeut til at komme hjem til mig?

Svar

Du skal henvende dig i din kommune og søge om hjælp til genoptræning og/eller vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder. Kommunen vil så vurdere, hvilket genoptræningstilbud, den kan give dig. Såfremt din læge vurderer, at du har ret til vederlagsfri fysioterapi, kan fysioterapeuten. vurdere, om du har behov for, at ydelsen udføres af denne i dit hjem.

Ledsagerhjælp?

Jeg vil meget gerne i teater og biograf engang imellem, ligesom folkeuniversitet har så mange tilbud. Ja, en tur i skoven og på indkøb vil jeg også gerne. Min hjemmehjælper kan jo ikke tage med, men skal jeg affinde mig med, at det ikke kan lade sig gøre?

Svar

Hvis du endnu ikke er folkepensionist, kan du søge din kommune om at få bevilget en ledsageordning. Med en sådan bevilling vil du kunne få max. 15 timers ledsagelse pr. måned, men der er mulighed for at spare de ubrugte timer op, dog må man ikke have mere en 90 timer opsparet. For at kunne få en ledsageordning er det en forudsætning, at du er selvhjulpen med toiletbesøg, dog må ledsageren godt åbne dine bukser, men ikke mere.

En bevilget ledsageordning bevares efter overgang til folkepensionen, men kan ikke ny-tilkendes efter, at man er blevet folkepensionist.

Hvordan får jeg en personlig hjælper?

Hvad skal der til for at få en personlig hjælper? Jeg er meget afhængig af hjælp fra andre.

Svar

Du skal henvende dig i din kommune og søge om at få bevilget en hjælpeordning.
Læs også svaret ved spørgsmål om rejseledsager.

Plejeorlov til pasning af syg ægtefælle eller slægtning?

Min datter har fortalt mig, at man kan få plejeorlov for at passe en syg ægtefælle. Hvor syg skal man være og hvor længe kan man have orlov?

Svar

Det er korrekt, at man kan få økonomisk hjælp til at passe en syg nærtstående. Betingelsen er dels, at den, der skal passe, har tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels at opgaven har et sådant omfang, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.

Der kan ydes for en periode af højst 6 måneder, dog med mulighed for en forlængelse på yderligere 3 måneder.

Du eller din datter skal søge i den kommune, hvor din ægtefælle er folkeregistertilmeldt.

Betaling af store medicinudgifter?

Vi har meget store medicinudgifter. Skal vi selv betale det hele, eller kan vi søge om hjælp. Og hvor henvender vi os?

Svar

Der findes flere forskellige muligheder, som du vil kunne se af de øvrige svar. Men først skal du henvende dig til din læge således, at han kan søge de tilskud, der er mulighed for inden for sundhedsvæsenet.

Når dette er sket, skal du henvende dig i din kommune, der skal give dig råd og vejledning om de muligheder, der eksisterer i den sociale lovgivning.

Hvordan underskrive med ulæselig skrift?

Jeg har efterhånden svært ved at skrive i hånden, men jeg skal jo sætte min underskrift på et dokument. Findes der andre muligheder end en fuldmagt til en anden person.

Svar

Du kan få lavet et stempel med din underskrift. For at undgå misbrug, skal du opbevare det på et sikkert sted.