Print siden

Fysioterapeuten skriver

Fysioterapeut Kirsten Møller Nielsen, har i snart to år arbejdet flere gange om ugen med en MSA-patient. Her giver hun nogle af sine erfaringer og gode råd videre:

For alle mennesker, syge så vel som sunde, er fysisk aktivitet med til at øge livskvaliteten. Derfor bør motion og fysioterapi også indgå i MSA-patientens dagligdag.

Lægeordineret fysioterapi

Diagnosen MSA giver ret til lægeordineret, vederlagsfri fysioterapi, dvs. der er ikke egenbetaling. Samme regler gælder for patienter med parkinsonisme, sclerose og lignende lidelser. Fysioterapien kan foregå på klinik eller i patientens hjem. Kørselsordning indgår i ordinationen, hvis det er nødvendigt.

Det er ikke altid, at lægen er opmærksom på denne mulighed, og det sker desværre, at patienter med kroniske, fremadskridende lidelser møder den holdning, at "her er der jo ikke noget at gøre". Så er det godt, at være orienteret om sine rettigheder og muligheder. For selv om man ikke kan helbrede sygdommen, kan regelmæssig fysioterapeutisk træning og behandling medvirke til at nogle funktioner bevares længere, og hvis man ikke selv kan lave øvelser, giver det alligevel øget velvære og stimulerer blodtrykket og forebygger sår m.m., at kroppen strækkes ud og bevæges igennem af fysioterapeuten.

Det giver både et psykisk og fysisk løft og dermed også øget livskvalitet.

Mange fysioterapi-klinikker tilbyder træning på små hold, hvor træningen er tilrettelagt efter specifikke målgrupper. Den dynamik og det sociale samvær, der følger med holdbehandlingen, opleves af mange som inspirerende. Sideløbende kan også gives individuel fysioterapi. Det er op til den enkelte i samråd med lægen og fysioterapeuten af finde den bedste behandlingsform.

Hjælpemidler

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver der brug for gang-hjælpemidler, opsætning af håndtag m.m. Det er ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat ved kommunens hjælpemiddel afdeling, der varetager denne service. Terapeuten kommer i hjemmet efter aftale, og i fællesskab finder man ud af, hvordan de aktuelle vanskeligheder bedst kan afhjælpes. Der kan godt være ventetid, og sagsbehandlingen kan føles meget lang for den, der har et akut behov, så tage kontakt i god tid.

Motion i hverdagen

Vi kender alle den følelse af velvære, der kommer, efter at man har været fysisk aktiv, uden at vi tænker på hvilke fysiologiske processer, der sker i organismen. Der er også synlige reaktioner, vi får røde kinder, klare øjne, bevæger os mere frit, ranker ryggen, vi får lettere til smil og latter.

For at forstå denne sammenhæng er her nævnt nogle af de fysiologiske processer, der påvirkes, når vi er aktive:

  • Åndedrættet stimuleres
  • Iltoptagelsen øges
  • Hjerte- og lungefunktionen stimuleres
  • Blodcirkulationen stimuleres (man får varme i kroppen, kolde hænder og fødder bliver varme)
  • Blodtrykket stiger
  • Fordøjelsen stimuleres
  • Endorfiner frigøres (det er kroppens naturlige "morfin")
  • Nerveforbindelsen til musklerne sker med højere hastighed, og det giver hurtigere reaktionsevne
  • Musklerne styrkes
  • Musklerne bliver smidige og elastiske
  • Koordinationen forbedres ("øvelse gør mester" f. eks. ved boldspil)
  • Balancen forbedres

Det er en god cirkel, der sættes i gang. Hvis man sammenligner med de fysiske ændringer, der sker for MSA-patienten, kan ingen være i tvivl om, at fysisk aktivitet skal gå hånd i hånd med den medicinske behandling, og hele tiden tilpasses den fase, patienten er i.

Motionsforslag

Vandrestave, en bold, træningselastikker er overkommeligt udstyr, der kan gøre træningen mere varieret og invitere til fællesskab. Det fås i sportsforretninger. En kondicykel giver også god motion, stil den på terrassen, altanen eller foran et åbent vindue. Det gælder i det hele taget med al motion: gør det så vidt muligt ude eller sørg for, at værelset er godt udluftet.

Stavgang, også kaldet Nordic Walking, kan varmt anbefales. Det kan muligvis medvirke til, at du bevarer evnen til at gå, længere ind i sygdomsforløbet. Staven kan også bruges til stavøvelser, hvor du bruger den ligesom en vægtløfterstang. Træk den ned bag nakken. Det modvirker tendensen til at synke sammen.

Gør det til en vane, når du går gennem en åben dør, - ikke hver gang, men nogle gange i dagens løb - at stoppe op og strække armene helt op over dørkarmen, hold fast her og pres kroppen fremad, se op, og mærk, hvordan hele brystkassen, skulderpartiet og rygsøjlen rettes op. Sænk armene ned langs dørkarmen, og for hver 10. centimeter gør du holdt og presser kroppen ind i døråbningen, bliv ved, ind til armene er strakt helt ned langs siden. Denne øvelse kan også gøres siddende, enten på en spisestuestol eller i en kørestol.

Øvelsen giver os mulighed for at fylde lungerne med luft, og vi får ilt ud i blodet og dermed brændstof til alle de processer, der skal ske i vores organisme.

For at bevare smidigheden i hals- og nakkemuskler og halsdelen af rygsøjlen er ovenstående øvelse også god. Og mens du har hænderne på dørkarmen ca. i skulderhøjde, drejer du hovedet skiftevis fra højre til venstre. Læg mærke til, at du kommer lidt længere efter 4-5 gange. Gør øvelsen så langsomt, at den passer med et åndedrag: drej mens du trækker vejret ind, pust ud mens du presser lidt længere.

Det kan være svært at vende sig i sengen, men hvis du har mulighed for det, så gør det til en vane at ligge på maven i mindst et kvarter dagligt. Læg skiftevis højre og venstre kind mod underlaget.

Ovenstående øvelser tager specielt hensyn til de kropslige ændringer, der sker for MSA-patienter, men de er gavnlige for alle, så inviter venner, familie og hvem du måtte møde i dagligdagen til at lave dem sammen med dig.

ÆldreForum har udgivet pjecen: "Træn sammen - med glæde!", og et træningsprogram på video: "Styrk kroppen og let hverdagen", som også kan være til inspiration for den daglige motion. www.aeldreforum.dk Tlf. 65 48 40 50.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan den påvirke stemme og talemotorik. Derfor er det en god ide at sætte ind med forebyggende øvelser. Det, der falder mest naturligt, er at læse højt. Gør det hver eneste dag. Indfør "Dagens Digt" og glæd dine pårørende, hjemmehjælperen og fysioterapeuten ved at læse det højt for dem. Det samme gælder med sang, smid hæmningerne overbord og syng med, når radioen spiller, leg dirigent og få armene på gled, og hvorfor ikke hele kroppen? Det hele kan resultere i, at der kommer gang i lattermusklerne, og dem har vi alle brug for at få aktiveret!

Til pårørende og venner

Vi kender alle den følelse af magtesløshed, der møder os, når vi står overfor svær sygdom. Man vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan, og føler sig måske lidt genert over at komme fysisk så tæt på et andet menneske, som det kræver at hjælpe en, der ikke kan selv. Og man tænker måske om man kan komme til at gøre noget galt. Til det sidste er kun at sige, at det kan man ikke, så længe man ikke øver vold.

For at komme ud over de psykiske barrierer kan bogen "Kunsten at modtage og give hjælp" af Hanne Klitgaard Larsen (Husets Forlag) være nyttig læsning.

Alle de ovenfor beskrevne øvelser kan alle gøre med hinanden.

På grund af det lave blodtryk har MSA-patienter næsten altid kolde hænder og fødder, som det er dejligt at få varmet. Alle kan give en gang hånd- eller fodmassage. Eller måske et varmt fodbad på en kold vinterdag.

Kørestol

Hvis du vil køre en tur med en patient i kørestol så husk på, hvor koldt det er at sidde stille. Læg et tæppe i kørestolen sådan at det kan pakkes rundt om den, der sidder i stedet for bare at lægge det over benene. Hvis "din" MSA-patient er et rigtigt udemenneske er det en god ide, at få en kørepose. En sovepose kan også bruges.

Når kørestolen skal over kantsten eller stejle ramper så går det bedst ved: OP: KØR FORLÆNS. NED: KØR BAGLÆNS.

Ved en tur med S-toget: Stå der hvor førervognen standser og bed togføreren hjælpe med rampe. Husk at aftale hvor I skal af.

Ledsager

I 1998 kom der en lov, der gav handicappede ret til 15 timers ledsagning om måneden. For nærmere oplysning kontakt din kommune.

Kirsten Møller Nielsen, fysioterapeut
E-mail: kirstenmn@webspeed.dk