Print siden

Orientering om MSA forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital

Læge Sara Bech, som mange MSA-patienter med tilknytning til Bispebjerg Hospital kender, skriver om det MSA forskningsprojekt hun har arbejdet med de seneste år.

Projektet blev til efter en ansøgning fra MSA-foreningen til Fonden til Lægevidenskabens Fremme, og ansøgningen blev i juni 2006 imødekommet med et beløb på 1,4 millioner kroner:

I slutningen af 2006 startede et forskningsprojekt om MSA på neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Det omhandler undersøgelser af rygmarvsvæske og arvemasse hos patienter med MSA og andre atypiske parkinson-sygdomme. Projektet er blevet finansieret af midler fra Fonden til Lægevidenskabens Fremme.

Baggrunden var, at MSA, på linie med de andre atypiske parkinson-sygdomme, som bekendt er en sygdom man ikke kender årsagen til og som ofte er vanskelig at diagnosticere, specielt tidligt i sygdomsforløbet. Der kan meget tit være tvivl om, hvorvidt en patient lider af klassisk Parkinson's sygdom, en lillehjerne-sygdom, en anden atypisk parkinson-sygdom eller noget helt andet. Det er en stor udfordring for de læger, der beskæftiger sig med dette felt. MSA er stadig en diagnose, der stilles ud fra den kliniske præsentation. Dette skyldes, at der endnu ikke findes undersøgelser (blodprøver, scanninger, m.v.) der med sikkerhed kan afgøre, hvornår der er tale om sygdommen MSA.

Formålet med projektet er, ved hjælp af undersøgelser på biologisk væv fra patienter med MSA (eller mistanke herom) og fra patienter med lignende sygdomme, at forsøge at øge vores viden om årsagerne til sygdommenes opståen, og at gøre os bedre i stand til at diagnosticere korrekt og på et tidligt tidspunkt. Til det formål har vi

  1. indsamlet og undersøgt rygmarvsvæske. Rygmarvsvæsken omgiver hjernen og rygmarven og kan derfor afspejle det nervecellehenfald der sker i hjernen ved ovennævnte sygdomme. Koncentrationen af forskellige proteiner er undersøgt og niveauerne i forskellige patientgrupper sammenlignes, med henblik på at afgøre, om der er nogen proteiner, der er sygdomsspecifikke, og som sådan ville kunne være til støtte i den diagnostiske proces.
  2. indsamlet blodprøver med henblik på at undersøge for forskellige ændringer i arvemassen, som kunne tænkes at medvirke til udviklingen af MSA og andre relaterede sygdomme indenfor atypisk parkinsonisme-spektret. MSA har traditionelt ikke været opfattet som en arvelig sygdom, snarere tværtimod, men ny viden indenfor neuro-genetikken har gjort, at det nu antages for muligt, at MSA også - på linie med andre neurodegenerative sygdomme - i nogle tilfælde kan være arveligt betinget, eller at en arvelig disposition i kombination med miljømæssige faktorer kan være medvirkende til at sygdommen udvikles.

Indsamlingen af det biologiske materiale fra deltagende patienter i forbindelse med aktuelle projekt er nu færdigt. De fleste analyser er udført og databehandlingen er i gang. Resultaterne af vores undersøgelser er i den udstrækning de foreligger blevet præsenteret ved internationale møder og bliver desuden publiceret i relevante internationale videnskabelige tidsskrifter. Som sådan bidrager projektet til at øge den kollektive viden om MSA blandt alle læger, forskere og andre, som interesserer sig for sygdommen. Håbet er at det kan bidrage til forståelsen af sygdommen og til at forbedre udsigten til nye behandlingsmuligheder.

I takt med at nye relaterede projekter starter op her på Bispebjerg Hospital vil indsamlingen af biologisk væv naturligvis fortsætte. Alt indsamlet materiale bliver opbevaret i Biobanken, som blev oprettet for et par år siden, også med støtte via MSA-foreningen. Dette gør det muligt kontinuerligt at lave nye undersøgelser på væv fra MSA patienter. Som bidrager til Biobanken medvirker man således ikke kun til den aktuelle forskning, men også til fremtidig forskning på området.

Sara Bech
Læge, klinisk assistent
Neurologisk afd.
Bispebjerg Hospital