Print siden

Banebrydende forskning om MSA

Videnskabsfolk fra UCSF, Universitet i Californien, San Francisco, har i august, 2015 publiceret nye resultater vedrørende MSA

De skriver at, Multipel System Atrofi skyldes en ny type prion, et foldet protein i hjernen. Det er en slags ”fætter” til det prion, der optræder ved kogalskab og ved den sjældne sygdom Kreutzfeldt Jacob syge.

Det er forskere med dr. Stanley Prusiner, nobelpristager fra 1997, i spidsen, der har publiceret to videnskabelige artikler om dette fatale prion, et den 17. august, og et den 31. august, 2015.

I Landsforeningen MSA glæder vi os over, at dette er et skridt frem mod en større forståelse af MSA, som måske nu kan bane vejen for arbejdet med at forstå, hvorfor sygdommen opstår, og hvordan den bedst muligt kan behandles, og måske en dag ligefrem helbredes.

Der er man slet ikke endnu, men viden om at en ny type prion skaber MSA, et er betydningsfuldt skridt hen imod en større forståelse af sygdommen, og det vil formentlig få stor betydning for forskere fra hele verden. Det er en meddelelse fra Californien vi tager imod med stor, stor glæde, og som vi har ventet på i mange år.

Hvis man har lyst og muligheder for det, kan vi henvise til en uddybende artikel på engelsk på nettet:

Fra UCSF: New Type of Prion May Cause, Transmit Neurodegeneration.

Multiple System Atrophy is described as First New Human Prion Disease Identified in 50 Years.